Gå til hovedindhold

Sorg - sygdom og dødsfald

Mange flere børn og unge, end mange regner med, oplever dødsfald i familien. At miste en forælder, en søskende eller en anden person, man holder meget af, er noget af det værste, et barn kan komme ud for.
Desuden kan det være en stor belastning at have livstruende sygdom tæt på livet i familien.
Når det sker, er det for de fleste godt at have nogen at dele sine mange følelser med.

Indhold

    Samtalegrupper - Sorggrupper for børn og unge

    I Frederikshavn Kommune er der oprettet to sorggrupper, som henvender sig til børn, som har mistet eller har livtruende sygdom tæt inde på livet. Der er en gruppe for børn i alderen 6-12 år og en gruppe for unge i alderen 12-18 år.

    Sammen med to voksne arbejder gruppen med at tale om sorgen og om hverdagen, der pludselig er blevet anderledes. Det vi taler om i gruppen bliver ikke skrevet ned og bliver ikke fortalt til nogen.

    Kender du et barn der har mistet nogen tæt på sig?

    Det er gratis at deltage i et gruppeforløb. 

    Hvis nogen gerne vil med i en gruppe kan barnet/den unge selv kontakte sorggruppens personale eller få en voksen fra familien til at kontakte dem. Som fagperson må du endelig også gerne kontakte personalet.

    Hvis du kunne tænke dig at høre lidt mere om sorggrupperne må du også meget gerne kontakte sorggruppen.  

    Læs mere på Frederikshavn.dk

    Sorg-rådgivning

    Skolesundhedsplejerske Kitte Aaen er uddannet sorgrådgiver. Kitte kan kontaktes for råd og vejledning til fx skoler og dagtilbud omkring håndteringen af sorgramte børn og forældre. Som sorg-rådgiver tilbyder hun også at komme hjem til sorgramte familier for, via individuelle samtaler og familiesamtaler, at understøtte sorgprocessen for alle familiens medlemmer – denne mulighed gør sig også gældende i relation til livstruende sygdom.

    Kontakt: Kitte Kvesel Aaen, kkva@frederikshavn.dk mobil: 30697224