Psykisk sårbar - ondt i livet
Psykisk sårbar - ondt i livet
Eksempler på psykisk sårbarhed kan være: spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, angst, skolevægring, selvmordstrusler osv.
Her skelnes mellem akut livstruende adfærd og den adfærd, som har været gældende og tiltagende et stykke tid.
Ved akut livstruende adfærd hos barnet: anbefal flg. muligheder: Kontakt til barnets egen læge, kontakt til Psykiatrisk Skadestue eller ringe 112.
Oplever du en stigende sårbarhed hos barnet, er dialogen med forældrene vigtigt. Sammen med dem har du flere forskellige muligheder, du kan benytte dig af:
- Drøfte sagen med din leder
- Kontakte sundhedsplejersken
- I samråd med familien, hente råd og vejledning via Familien i Centrum – evt. tage initiativ til et familieteammøde
Psykiatrifællesskabet Frederikshavn Kommune
I Frederikshavn Kommune samarbejder en række tilbud til psykisk sårbare og deres pårørende i Psykiatrifællesskabet. Læs mere om dette og om de forskellige tilbud på http://www.psykfred.dk/
Tværfagligt Udgående Team - Børne- og Ungdomspsykiatrien
Frederikshavn Kommune har en samarbejdsaftale med Børne- og Ungdomspsykiatriens "Tværfagligt Udgående Team" - i daglig tale TUT. Teamet kan træde til med konsulentbistand til familier og fagpersoner i kommunen, når børn og unge har forskellige problemer, der udfordrer deres trivsel og udvikling. Teamet kan fx inddrages, når en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien må afvises med den begrundelse, at det ikke er (yderligere) udredning og behandling, der skal til for, at barnet/den unges situation kan blive mere stabil. Indgangen til TUT vil typisk være via Center for Familie (psykolog eller socialrådgiver). Læs mere om TUT her
SammenUng
SammenUng er et gratis samtaletilbud for unge fra 7. klasse til og med 17 år.
I SammenUng kan unge gå hjælp til udfordringer eller ubehagelige følelser i hverdagen, eksempelvis:
Ensomhed eller problemer i sociale relationer
Vrede, tristhed eller frustrationer
Svært ved at føle sig god nok
Præstationsfølelser fx i skolen, derhjemme, blandt venner, i fritidsjob mm.
Bekymringer og fysisk ubehag
Du kan læse mere om SammenUng og hvordan du kontakter dem via kommunens hjemmeside
Mindhelper
I forhold til psykisk sårbarhed hos unge, kan det anbefales at tjekke hjemmesiden mindhelper. Sidens formål er at hjælpe unge tidligt, inden problemer vokser dem over hovedet. Siden er bygget op omkring en lang række temaer i relation til mental sundhed hos unge og guider de unge til hvordan de kan få hjælp. Siden rummer også en brevkasse mv. Fagfolk kan også hente hjælp og inspiration på siden.